Omvendt osmose vandfilter til ølbrygning

Ølbrygning er en proces der kræver vand af høj kvalitet. Vand er som bekendt den største ingrediens i øl og ved at bruge vand fra et omvendt osmose filter kan du lettere brygge øl der smager nøjagtigt som du havde planlagt.

Derfor skal du bruge vand fra omvendt osmose vandfilter til ølbrygning?

Ølbrygning er en kompleks proces, og der er mange faktorer, der påvirker smagen af din øl. En af de vigtigste faktorer er kvaliteten af vandet, du bruger. Selv om vand umiddelbart ikke er den største smagssgiver til din øl, har det stadig meget at sige i dit endelige resultat.

Vand fra omvendt osmose vandfilter er ideelt til ølbrygning, fordi det er helt rent og fri for urenheder. Vandet fra et almindeligt vandfilter eller hanekilde kan indeholde mineraler som kan påvirke smagen af din øl negativt.

Fordele og ulemper ved at bruge vand fra omvendt osmose vand til ølbrygning

Der er mange fordele og ulemper ved at bruge omvendt osmose (også kaldet RO-vand fra det engelske udtryk for omvendt osmose: Reverse Osmosis) vand til ølbrygning. Fordelene inkluderer, at RO-vand har en meget lav koncentration af mineraler, der giver dig et blankt lærred at kreeere din egen vandprofil på. Dette giver øllen en bedre smag og holdbarhed. Ulempen ved at bruge RO-vand til ølbrygning er, at det kræver at du investerer i et omvendt osmose filter og løbende udskifter de forskellige filtre efterhånden som de bruges.

Samtidig kræver det også tid at få tappet den mængde vand, du skal bruge til ølbrygning. For processen tager tid, da et alm. omvendt osmose filter producerer ca. 1 liter rent vand på 5 minutter. Det varierer dog en del fra filter til filter.

Nogle vandfiltre kan gøre det hurtigere, bl.a. ved at have en større membran, være udstyret med en lille elektrisk pumpe der øger vandtrykket og det leder os hen på at også det vandtryk du har i din vandhane har stor betydning for hvor hurtigt dit vandfilter får produceret den mængde vand, du skal bruge til dit bryg.

Eksempler på øl bliver bedre af at blive brygget med omvendt osmose vand

I Danmark er der mange steder hvor vandet er hårdt og det derfor egner sig mindre godt til ølbrygning generelt, men bedst til mørke stilarter.

Derfor vil f.eks. omvendt osmose vand til brygning af en pilsner være langt at foretrække, men også en lang række andre stilarter hvor en blød vandprofil med lave mængder af mineraler er at foretrække.

Det er bla.

  • Kölsch
  • Weissbier
  • Lyse münchner øl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *